Velkommen til Piledammen

Piledammen er et opgangsfællesskab med bostøtte og personlig udvikling i højsædet efter SEl.§ 107 og 66. Vi råder over en opgang med 6 lejligheder samt et lille hus til samvær mellem beboere og personale lige ved siden af.

Så lidt som muligt og så meget som nødvendigt,

– dette er grundstenen i Piledammens arbejde.

Ethvert ungt menneske skal ses som et unikt væsen med behov for at få netop den støtte,omsorg, struktur og anerkendelse, som han/hun har brug for.

Beboeren har krav på, at blive set og hørt, at blive mødt af og samarbejde med tillidsvækkende og stabile rummelige voksne, som vil dem det bedste. Enhver ung har ressourcer og skal støttes og guides i at udfolde disse ressourcer til gavn for egen udvikling – på en værdig, tryg og respektfuld baggrund.

Vi tror på, at ethvert menneske har en iboende lyst til at klare  sig selv. Vi arbejder udfra en psykodynamisk, holistisk og humanistisk tilgang. Vi ved , at det er muligt at reparerer psykiske ar og skader via relationer og nye erfaringer.  Vi vil ikke kun  behandle symptomer, men behandle det, der ligger til grund for symptomerne.

Vi er  et udviklings- og resultatorienteret tilbud med en høj faglighed, rummelighed og flexibiltet. Vi har mange års erfaring indenfor arbejdet med særligt såbare og udsatte unge.

Piledammen er en afdeling på Bøgegården. Bøgegården er et socialpædagogisk og terapeutisk behandlingstilbud godkendt efter SEL.§ 66 og § 107.

Hovedindgang til opgangsfællesskabet i nr.7

Der er fælles morgenmad kl. 8.30 og fælles aftensmad kl. 18 med undtagelse af lørdag aften.

Du bor i egen lejlighed med mindre køkken og bad. Lejlighederne er mellem 38 og 48 kvm. store. I opgangen bor fem andre beboere.

Piledammen ligger midt i Kolding by i en meget rolig og hyggelig gade.